Vi har udtaget seks spillere til denne uges hold i Metal Ligaen

Seks spillere er kommet gennem nåleøjet til sidste uges hold på Metal Ligaen. Vi har i samarbejde med kommentatorerne på Metalligaen.tv kåret de seks bedste spillere i den forgangne uge. 

Du får dem her: 

Målmand: Tadeas Galansky (Frederikshavn). I en uge med mange gode målmandspræstationer vinder Galansky marginalt over sine konkurrenter. Tog 32 af 35 skud mod Esbjerg og vandt straffeslagene, ligesom han holdt buret rent i udekampen mod Rødovre. 

Back: Tim Daly (Herlev): Han er her, der og allevegne og spiller små 30 minutter i hver kamp. Leverede fire assister i Herlevs to kampe i sidste uge og er i den grad i superform hos Ørnene for øjeblikket. 

Back: Gustav Nielsen (SønderjyskE): Ligesom Daly er Gustav Nielsen - sidste sæsons All Star-back - dominerende hos SønderjyskE. I sidste uge fik han også masser af istid og kvitterede med assister i begge kampe. Han noterede sig ligeledes for +3 i plus/minus-statistikken. 

Forward: Jesper Thörnberg (Frederikshavn): Svenskeren er i den grad kommet sig over sin skade og har været med til at løfte Frederikshavn på det seneste. Scorede to gange i 4-0-sejren over Rødovre, og afgjorde i straffeslag mod Esbjerg.

Forward: Brett Thompson (Herning): Herning var i powerplay mod Herlev i fem mod tre, og bedst som man troede, at Herlev ville overleve, fandt Brett Thompson et hul i nærmeste hjørne og scorede til 1-2. Det var ligeledes Thompson, der scorede til 2-2 for Herning, og han er en uhyre vigtig spiller for midtjyderne.

Forward: Jacob Schmidt-Svejstrup (SønderjyskE): Har virkelig fået ladt kanonen og på det sidste og viser kæmpe målfarlighed. Scorede tre gange i for SønderjyskE i ugens to kampe og var stærkt medvirkende til, at sønderjyderne fik fire point med fra Rungsted og hjemme mod Odense. 


LYNSTART: Esbjerg knuste Rungsted med 9-4 METAL FINAL4: Afgørende uge venter