Theo Keilin kommer fra Nordsverige til Nordsjælland

Rungsted har sagt goddag til endnu en svensker. 

Den 20-årige Theo Keilin kommer til Nordsjælland. 

Theo Keilin spillede i den forgangne sæson for hele fire forskellige hold. Han nåede 11 kampe med Skellefteå og 12 kampe med Bofors i Allsvenskan.

De fleste kampe spillede han dog for Division I-klubben Piteå HC, som er en af de toneangivende i den tredjebedste svenske række. Her leverede han flotte tal. Hele 35 point i 31 kampe blev det til for Keilin. 

Han er blot 20 år ung og har i den grad været toneangivende på Skellefteås Junior 20-mandskab i de forgangne sæsoner, så det er måske en kommende storspiller, der nu sandsynligvis tager plads på Rungsteds mandskab efter sommerferien. 

- Theo Keilin er en ung spiller, som har fået store dele af sin junioruddannelse i Skellefteå, hvor han også har spillet nogle kampe i SHL. Hans sidste sæson var anderledes end, hvordan en sæson normalt ser ud for en spiller, men på trods af det sluttede han sæsonen rigtig stærkt. Vi håber og tror, at Theo vil starte sæsonen med selvtillid og vise sine offensive egenskaben, lyder det fra trænerteamet Åhlund og Olsson. 


Store forventninger til Frederikshavns Andersson Herning: Tilskuerne vendte tilbage til Sektion 18 i aftes