Frederikshavn White Hawks er på revanchetogt i den kommende sæson.
Og allerede nu mærker man også en mere optimistisk grundtone, end det var tilfældet i fjor.
Træner Fredric Johansson virker som et frisk tilsæt, og det er næppe heller helt tosset, at Christian Schioldan kommer ind som assisterende træner.
Siden vores sommerpause har vendelboerne hentet to imports: Canadiske Jared Freadrich er kommet ind som ny back, og svenske
- Jared er en offensiv back, han er god på skøjterne, og så har han et godt skud. Han er en spiller der er god til at sætte spillet hurtigt i gang, hvilket er den måde vi gerne vil spille på. Han har en god indstilling til det at vinde ishockeykampe, og han kommer ind i omklædningsrummet med en god karakter, som er vigtig for gruppen, siger Fredrik Johansson.
Fredric Andersson er kommet ind til sit første udlandsophold efter at have været kaptajn i Björklöven i de seneste syv sæsoner, og skal være en lederskikkelse i Frederikshavn. Intet mindre.
- Det bliver rigtig fedt at lære byen og klubben bedre at kende, og jeg har blandt andet talt med Nicolai Meyer om det. Han har fortalt rigtig meget godt om både byen og klubben, så det hele tegner bare rigtig godt. Jeg har også tidligere spillet sammen med Jesper Thörnberg, så jeg kender også lidt til dansk ishockey, men glæder mig til at opleve det på egen hånd. Jeg har også talt med træner Fredrik Johansson, og det hele lyder meget tiltalende, siger Fredric Andersson til White Hawks' hjemmeside.
Frederikshavns trup netop nu:
Målmænd:
Tadeas Galansky (Tjekkiet)
Kevin Frydkjær
Backs:
Jaeden Martin (USA)
Jared Freadrich (Canada)
Santeri Suistio (Finland)
Anton Stenbakken
Christopher Mulberg
Mads Falborg Iversen
Rasmus Søndergaard
Forwards:
Jesper Thörnberg (Sverige)
Todd Winder (Canada)
Fredric Andersson (Sverige)
Mikkel Bertelsen
Christopher Frederiksen
Jacob Møller Jensen
Nikolaj B. Christensen
Sebastian Holm
Thomas Søndergaard
Thomas Spelling
Gorm Topholt
Mikkel Skov