En af de store canadiske juniorligaer, Western Hockey League - eller bare WHL - kommer ikke i gang 8. januar som planlagt.
Det meddelte WHL i en officiel meddelelse i går.
- Med tanke på de restriktioner, som findes, er vi ikke i stand til at bestemme en ny dato for starten af vores sæson. Vi fortsætter med at tale med de væsentlige myndigheder for at bestemme, hvornår det er sikkert og ansvarsfuldt at starte sæsonen, siger WHL's ligachef Ron Robison på ligaens hjemmeside.
Dermed kunne man sagtens forestille sig, at de danske spillere med WHL-kontrakter forbliver i Metal Ligaen længere endnu. Det gælder for Jonathan Brinkman og Jonas Brøndberg fra Aalborg Pirates - begge skulle ellers ifølge sportschef Ronny Larsen være have været på vej over Atlanten i slutningen december - Rødovres Phillip Schultz og Esbjerg-målmanden Mads Søgaard.
Alle fire er tilknyttet WHL-klubber, men kan altså være på vej til endnu længere tid i Metal Ligaen. Hvem ved om det bliver hele sæsonen?