Rødovre Mighty Bulls – Frederikshavn White Hawks 3-2 (2-0, 0-1, 0-1,1-0)
Bund mod top tirsdag aften i Rødovre Centrum Arena hvor gæsterne fra Frederikshavn bød de lokale tyre på et opgør hvor hjemmeholdet ret beset havde mest brug for pointene. I holdenes line-up var der ikke de store ændringer, - måske lige med undtagelse af hjemmeholdet der havde fået William Rørth tilbage i målet. For gæsterne var Tadeas Galansky også tilbage efter en skadespause.
De første minutter var med hjemmeholdet i førersædet uden de blev rigtig farlige. Største mulighed til Oliver Kjær der satte pucken på rammen. Frederikshavn virkede dog klart farligere i deres besøg i Rødovres zone.
Midtvejs var Rødovre tæt på en scoring, efter en redning af Galansky hvor pucken lå blottet i slottet, men ikke blev ekspederet det sidste stykke over stregen.
Kort efter trak Rødovres Brady Vail en udvisning og sendte gæsterne i overtal. Det var det store kavaleri der blev sendt på banen, men hjemmeholdet holdt stand og kort efter blev rollerne byttet da gæsternes Aleksi Halme røg ud for en slashing. Rødovre var heller ikke i stand til at udnytte den store mulighed.
Rødovre fik dog kort efter prikket pucken i kassen. En scoring af Gustaf Berling, der resolut bankede en løs puck fra blueline ind bag en sagesløs Galansky, der givetvis ikke kunne se pucken grundet trafik i slottet. En uventet udvikling et par minutter før periodepausen.
Et mønsterangreb fra hjemmeholdet endte hos Gustaf Berling der både skabte og afsluttede med sin anden scoring. Det var med fem tilskuere fra Frederikshavn der kiggede på det fine mål. Hjemmeholdet gik således til pause med en to-måls føring.
Gæsterne havde fået noget opkvikkende i pausen og satte tempoet lidt i vejret mens det nu var Rødovre, der spillede afventende.
Rødovres Jonathan Brinkman Andersen blev udvist efter et par minutter, og denne gang var der gevinst i powerplay, da Lucas Andersen kunne reducere for gæsterne. Kort efter var det også tæt på udligning, men hjemmeholdet klarede frisag. I det hele taget var der store muligheder i begge ender, - det lignede en rigtig god ishockeykamp mellem to jævnbyrdige duellanter.
Perioden ud forblev spillet afvekslende med kvalificerede muligheder i begge ender uden det blev rigtig farligt og gæsternes scoring blev periodens eneste.
Tredje periode levede ikke op til det spil vi så i de to foregående perioder. Det ville blive en tæt afgørelse hvor de små marginaler ville blive afgørende.
Udligningen kom fra gæsternes Mads Larsen som under en afventende udvisning til Rødovre midtvejs i perioden, sendte en puck på kassen som fik love at passere de ti spillere der stod i slottet. Indtil da var spillet ellers domineret af hjemmeholdet.
Endnu en udvisning til Rødovre med syv minutter igen virkede underlig som flere tidligere, hvor gæsterne egentlig selv dømmer, men denne gang var hjemmeholdet på plads og forhindrede alle forsøg fra høgene.
Der kom ikke flere skarpe forsøg inden signalet for periodeslut brummede, og sendt holdene på overarbejde. En jævnbyrdig kamp som også resultatet siger, skulle lige finde en bonus scoring, i tre mod tre.
De fem minutter var ikke nødvendige da hjemmeholdets Brendan Harms blev matchvinder, da han med et minut tilbage passerede Galansky med et præcist forsøg i slottet.
Rødovre har nu hentet 22 af 23 point i Rødovre Centrum Arena. Ganske klart, hvor Mighty Bulls skal forbedre sig, hvis der skal ske noget i kampen om slutspillet.