Pirates har en back og tre angribere ude mod Herning Blue Fox

Aalborg Pirates har døjet med skader i den seneste tid - uden at det dog har påvirket nordjydernes spillemæssige rytme. Aalborg spillede to glimrende kampe i sidste uge mod Frederikshavn og Rungsted, og spillede mod Rungsted uden både Nicolaj Carstensen, Tobias Ladehoff, Marcus Pedersen og Felix Scheel.

Scheel kunne sagtens tænkes at være tilbage efter den kommende landsholdspause, altså et par uger inde i november, mens Marcus Pedersen og Tobias Ladehoff ifølge aalborgpirates.dk er ude på ubestemt tid. 

Endelig er Nicolaj Carstensen - ligeledes ifølge aalborgpirates.dk - også ude i en-to uger endnu. 

Dermed varer det altså lidt tid endnu, før Aalborg-træner Garth Murray kan sige goddag til en fuldtallig trup. 


VIDEO: Ugens tre bedste mål i Metal Ligaen Time on ice: Thompson får mest istid pr. kamp