38-årige Morten Secher afløser Thomas Bjuring i den succesfulde organisation

Det bliver 38-årige Morten Secher, der afløser Thomas Bjuring som direktør i Aalborg Pirates.

Morten Secher kommer med en solid erfaring fra sporten som både sportschef og assistenttræner hos håndboldklubberne HC Midtjylland og EH Aalborg.

- Organisationen fremstår i dag stærk og er klar til at bygge på og udvikle vores aktiviteter yderligere og fortsætte det brand Aalborg Pirates er i dag. Herudover glæder vi os til, at benytte den fælles kommercielle chef, som den afgående direktør Thomas Bjuring tiltræder fra 1. maj og derfor er ambitionen til stadighed, at Aalborg Pirates skal gå forrest både på og uden for isen, siger bestyrelsesformand Morten Fals.

- Kursen er sat og tydelig for Morten Secher og den øvrige organisation. Klubben står utrolig stærk med en meget stærk og velfungerende administration. Bestyrelsesformanden pointerer, at det er vigtigt, at vi fortsat lykkedes på alle parametre, så vi også i fremtiden bejler til titlen som danmarksmester på og uden for banen, lyder det fra Morten Fals. 

Morten Secher afløser Thomas Bjuring 1. maj, og Bjuring overgår derefter til en stilling som kommerciel ansvarlig i Danmarks Ishockey Union. 


Garth Murray forlænger kontrakten med Aalborg Pirates Metal Ligaen: Slutspillet er foreløbig udsat