Bamsekast gav masser af penge til

Aalborg Pirates leverede et storslået Teddy Bear Toss i efterårsferien i forbindelse med kampen mod Frederikshavn. Formålet var at samle ind til organisationen Skyggebørn, en sorggruppe for børn og unge, som i dag har fået overrakt en check på 53.080 kroner.

- Der er utroligt mange børn og unge i Danmark, som af den ene eller anden grund går alene med deres sorg. De har brug for hjælp fra voksne. Det forsøger vi at gøre via blandt andet samtalegrupper og andre aktiviteter, og vi oplever, at de får rigtig meget ud af at sætte ord på deres følelser og møde ligesindede i samme situation.

- Vi er super glade for, at Cool East har valgt at støtte Skyggebørn, og med donationen får vi mulighed for at hjælpe endnu flere børn og unge, som har desperat brug for det, siger Per Andersen, bestyrelsesformand i Skyggebørn. 

Tidligere på ugen var både Odense Bulldogs-spillerne og SønderjyskE-spillerne på besøg på børneafdelingerne i deres respektive nærområder, så på den måde - og med Knæk Cancer-indsamlingerne in mente, kan man i den grad sige, at ishockeyen giver tilbage til lokalsamfundene. 


Kim Staal-testimonial: Se omklædningsrummene, der giver gåsehud Metal Ligaens fanpanel: Det ser godt ud med Piroutek, Nielsen og sammenholdet