Rutineret ræv går ind som administrerende direktør hos Pirates

Det bliver 50-årige Lars Laursen, der bliver ny direktør for Aalborg Pirates, skriver nordjyderne i en pressemeddelelse. 

Han har siden januar 2017 haft sin gang på klubbens kontor som økonomichef, og en af hans fornemste opgaver i forrige sæson har været at få kørt statens hjælpepakker flot igennem. Hans håndtering har været forbilledet og model for samtlige Metall Lgak-lubber. Dette arbejde fortsætter i indeværende sæson.

- Ledelse, økonomi og salg. Sådan vil jeg opsummere mit arbejdsliv, siger Lars Laursen, der i dag sætter sig i direktørstolen og fortsætter: Jeg er glad og stolt over, at bestyrelsen viser mig tillid ved at overdrage ledelsen af Aalborg Pirates til mig i en tid, hvor den grimme Corona-virus påvirker dagligdagen for hele den danske befolkning - også for Aalborg Pirates.

Lars Laursens udgangspunkt er oprindelig en uddannelse som revisor, hvorefter han har haft forskellige jobs, primært med administrations- og økonomiledelse i større og mindre virksomheder. De seneste år er den nye direktørs fokus blevet udvidet med generel ledelse, salg og forretningsudvikling.

Siden 2015 har Lars Laursens virke omkring Aalborg Pirates primært været styrkelse og forbedring af virksomhedens rapportering samt det økonomiske overblik. Dette overblik har været så fornemt, at Aalborg Pirates ikke blot sportsligt, men også økonomisk fremstår som en af landets stærkeste ishockeyklubber.

- Mit arbejde i Aalborg Pirates har også omfattet sparring med ledelse og medarbejdere omkring udviklingen af Aalborg Pirates kommercielt og ikke mindst den innovative tilgang til afvikling af event og kamparrangementer, ligesom jeg har fungeret som sparringspartner for CSR-projektet Cool East, slutter Lars Laursen.

Det er på rigtig mange områder en rutineret Pirates-medarbejder, der nu har sat sig i direktørstolen.

- Lars Laursen kender vores organisation, koncepter og strategi til mindste detalje, så vi har fuld tillid til, at han navigerer os gennem Corona-udfordringerne og sammen med Ronny Larsen og den øvrige organisation sørger for en fortsat udvikling af vores aktiviteter. Vi føler os trygge omkring Lars og ønsker ham og medarbejderne det bedste i arbejdet, siger bestyrelsesformand Morten Fals.


VIDEO - METAL LIGAEN KNÆKKER CANCER: Jeppe Holmbergs historie EN SPILLEDAGS KARANTÆNE til Kyle Hope og Henry Hardarson