Anton Wilde var weekendens mand i skysovs i dansk ishockey.
Den unge keeper fik lørdag aften mellem 21 og 22 - fortæller Kanal Frederikshavn - det formidable opkald fra Dallas Stars. Han var draftet til NHL.
Det var i sjette runde og som nummer 187 og selv om det var langt nede i draften, så er Anton Wilde på linje med alle andre "Dallas-drafts" allerede kaldt til klubbens Development Camp.
Her spiller han med nummer 50 i Comerica Center i Frisco, hvor han skal forsøge at gøre et første stærkt indtryk på Dallas-staben.
Wilde er en af fire målmænd i Development Camp-truppen, og han begynder altså i den kommende sæson på en ny destination i karrieren, når han rejser til Linköping i Sverige for at udvikle sig yderligere.
- Det er en god vej at gå for ham, siger Dallas Stars-scouten Joe McDonnell til klubbens hjemmeside.