Blue Fox-topscoreren kan bruge VM som udstillingsvindue

Der er ingen tvivl: Herning Blue Fox vil - hvis muligheden byder sig - gerne beholde Mathias Bau Hansen.

Den lange stjernespiller og topscorer i indeværende sæson hos midtjyderne har været en kæmpe drivkraft og han bliver svær at undvære for Blue Fox, der i store træk ikke kan gøre meget andet end at vente på en udmelding fra Bau. 

Det skriver Sport Herning.

- Lige p.t. tager Bau det stille og roligt. Der er også et VM i nær fremtid, og skal Mathias være en del af det, kan det jo også være, at han betragter det som et udstillingsvindue, siger direktør Torben Skovsgaard til det lokale medie.

Mathias Bau lavede 49 point i 41 kampe for Herning Blue Fox i indeværende sæson, og var altså også med det danske landshold til OL i Beijing, hvor han gjorde en fin figur. 

Der er næppe tvivl om, at han - som skitseret ovenfor - spiller for Danmark ved det kommende VM i Finland i maj. 

 

 


PO-topscorerlisten: Downing og Cip kæmper om førstepladsen VIDEO: Højdepunkter fra Aalborg-Odense