Den tidligere Odense-forward har fundet ny destination i Sverige

Brandon McNally gjorde indtryk i Odense. Nu og da med en glimrende ishockeykamp og endda med en enkelt plads på Ugens Hold i Metal Ligaen. Men dog mest for en række karantænedomme og tacklinger, der ikke altid var lige rene. McNally er formentlig blevet på europæisk jord, for han skifter nu til den svenske klub i Allettan Södra, Karlskrona Hockey, der arbejder på at komme så langt som overhovedet muligt i kampen om oprykningspladserne til Allsvenskan.

McNally lavede et halvt point i gennemsnit for Odense Bulldogs (12 point i 24 kampe), og har tidligere været en af topspillerne i AlpsHockeyLeague, den næstbedste række i Østrig/Italien/Slovenien-regionen.

Nu skal han for første gang tørne ud i svensk ishockey.

- Brandon er en stærk karakter og en tough og hård spiller. Han har erfaring fra AHL og bidrager med vindermentalitet som nu bliver endnu stærkere i den fortsatte rejse mod vores endelige mål. Han er spilleklar senest på onsdag, skriver Karlskrona på klubbens hjemmeside. 

 


STREAM: Herning Blue Fox-SønderjyskE OPTAKT: Herlev Eagles-Odense Bulldogs