Også i næste sæson spilles der om tredjepladsen i Metal Ligaen

På Divisionsforeningens/Ligaforeningens store direktør-seminar i sidste uge var der også diskussion omkring bronzekampene – ikke mindst deres sportslige værdi og retfærdighed. 

Danmark er den eneste større ishockeynation – set i sportsligt perspektiv – der har bronzekampe med i afslutningen på sæsonen, og det var blandt andet kritikken fra Esbjerg-træner Jason Jaspers, der fik klubberne til at tage sagen op. 

Men til syvende og sidst blev det altså vedtaget, at bronzekampene bevares – ikke mindst fordi de giver de tabende semifinalister og deres tilskuere mulighed for at tage god afsked med spillerne, og også fordi kampene til tider har givet de deltagende klubber en god økonomisk gevinst. 


Samarbejdet er stærkt blandt Metal Ligaens klubber Tre ungdomskontrakter på plads i Aalborg