Aalborg-backen har fundet ny destination

Han var vel den bedste udenlandske back - i hvert fald den mest iøjnefaldende - i sidste sæson for Aalborg Pirates.

Brycen Martin skulle lige vænne sig, at han var endt i Europa, men da det først skete, blev han en stærk faktor i offensiven hos nordjyderne. 

- Den 188 cm høje forsvarsspiller betragtes som en moderne tovejs-back, der imponerer med sit overblik, sin ro med pucken og sit stærke positionsspil. I den seneste sæson viste Martin sine offensive kvaliteter på imponerende vis hos Aalborg Pirates i Danmark og samlede, inklusive slutspillet, 31 point i 51 kampe, skriver hans nye klub. 
Det er østrigske Pioneers Vorarlberg, der får fornøjelsen af Martin i den kommende sæson, hvor canadieren altså skal spille i ICEHL og dermed rykker et liganiveau op i forhold til Metal Ligaen. 

PARKER GAVLAS klar for Esbjerg Energy Isak Ask fortsætter i Herlev Eagles