True, Simonsen og Hansen fortsætter i det fynske i endnu en sæson

Første spadestik i danskerstammen til den kommende sæson hos Odense blev taget med kontraktforlængelsen af Sebastian Ehlers for nylig. Nu forlænger Bulldogs med yderligere tre spillere:  Den 21-årige back, Mikkel Hansen, og de to 20-årige forwards, Oliver True og Rasmus Simonsen.

Administrerende direktør i Odense Bulldogs, Ole Nielsen, siger følgende om forlægelserne: 

- Den danske spillerstamme er en afgørende brik i puslespillet frem mod næste sæson, hvor holdkortet skal fyldes med danske spillere og sikre både kvalitet og bredde i truppen fra første- til fjerdekæden.

- Både Mikkel Hansen, Oliver True og Rasmus Simonsen har i den seneste periode taget nogle positive skridt i deres udvikling, en udvikling som vi skal fastholde og bygge videre på. Med forlængelsen af alle tre fastholder vi en stabilitet i truppen og danner så småt fundamentet for klubbens fortsatte sportslige udvikling, lyder det i en pressemeddelelse fra fynboerne. 

Mikkel Hansen kom til Odense Bulldogs fra Frederikshavn White Hawks i starten af indeværende sæson og går sin anden sæson i klubben i møde, mens Oliver True og Rasmus Simonsen henholdsvis kan tage hul på sit tredje og fjerde år i klubben fra næste sæson.


40 år siden i dag: Da Aalborg blev til Guldborg UGENS HOLD: Se hvem der er med blandt de seks i A-kæden