Mads Juncher bliver ny Sales- & Marketing Manager hos Odense Bulldogs

Mads Juncher er startet som ny Sales- & Marketing Manager hos Odense Bulldogs, skriver klubben i sit nyhedsbrev til fans og samarbejdspartnere. 

Dermed opruster fynboerne altså udenfor banen med en mand, der har stor erfaring med salg i det fynske:

- Det er vigtigt for os, at vi tilbyder sponsorer og samarbejdspartnere de bedste forudsætninger for opfyldelse af vores fælles mål og dermed en styrkelse af vores kommercielle del af forretningen. Mads Junchers baggrund i mediebranchen, som medierådgiver hos Jysk Fynske Medier og senere Client Manager hos mediebureaet STEP, gør ham stærk i kommunikation og salg.

- Hans fornemste opgave bliver at opfylde vores kunders behov og sikre, at et samarbejde med Odense Bulldogs gavner begge parter. Vi er rigtigt glade for at have fået Mads ombord, lyder det fra Bulldogs-direktør Ulla Vahl-Møller

Selv siger Mads Juncher følgende: 

- Jeg har fået en rigtig fin start som en del af teamet i Bulldogs. Det har været dejligt at mærke de mange positive tilkendegivelser fra samarbejdspartnere og også i mit personlige netværk. Jeg glæder mig til, sammen med Ulla Vahl-Møller og Arne Buch, at udvikle samarbejdet med vores sponsorer, så vi får skabt et endnu stærkere grundlag for ishockeyen i Odense og på Fyn. Ud over salg, arbejder vi også på udvikling af vores produktsortiment både til sponsorer, tilskuere og fans, lyder det fra den nye fynske marketingmand. 


Magnus Molge og Christian Elmose fortsætter i Herlev BENJAMIN MAURITZEN skifter fra Herlev til Rødovre