Til den kommende sæson kan Aalborg Pirates præsentere den canadiske forward, Calder Brooks, der kommer til Aalborg efter tre sæsoner i ECHL med et par afstikkere til AHL, der er niveauet under NHL. Han har tidligere været i Europa, da han tilbage i 2019/20 sæsonen var omkring både Tyskland og Frankrig.

- Med Højbjerg-tvillingernes afgang måtte vi atter ud på markedet for at finde en forward. Garth kender Calder hjemmefra Saskatchewan, hvor de næsten er naboer, når de begge er hjemme. Garth har beskrevet ham som en spiller, der passer sammen med den gruppe, som vi har i omklædningsrummet, og han kommer til Europa for at vinde trofæer, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Over de tre sæsoner, hvor han har været hjemme i ECHL er det blevet til 101 kampe, hvor det er blevet til 80 point, hvor de 41 af dem er mål. Tilbage i 2019-20 sæsonen var han for første gang omkring Europa, hvor han var omkring SC Riessersee i den Oberliga samt Briançon og Angers i den bedste franske række.

- Calder kommer til Aalborg som en slags offensiv alt-mulig-mand, der kan spille både i powerplay og boxplay, og han arbejder hårdt i begge ender af isen. Han kan både spille på wingen, men også på centerpladsen, så han bliver et værdifuldt supplement til truppen i den kommende sæson, slutter Ronny Larsen.

Calder Brooks kommer til Aalborg om et par uger, og er allerede i gang med sommertræningen hjemme i Canada. 


Metalligaen.dk er gået på sommerpause STÆRK angriber tørner ud for RSC