Covid19 fældede også den største europæiske klubturnering

Først røg Continental Cup, hvor Frederikshavn ellers skulle have haft hjemmebane, så rykkede puljespillet i Champions Hockey League fra august til oktober og turneringen blev derefter til en knockout-event, hvor samme hold havde hjemmebane i to kampe. I dag kom så den ærgerlige, men nok forventelige besked, at turneringen definitivt er aflyst.

Det er sikkerhedsmæssige årsager og rejse- og tilskuerrestriktioner, der har ført til aflysningen, som altså betyder, at SønderjyskE og Aalborg ikke skal af sted til Zürich og Oulu i november for at spille kampe i første runde.

Champions Hockey League genoptages - hvis Covid19-situationen er håndterbar - til næste sæson, og medie- og tv-aftalen med Infront løber til 2027/28. Så trods aflysningen er der fortrøstningsfulde miner i ledelsen. Fra Danmark siger Ligaforeningens formand og SønderjyskE's administrerende direktør Klaus B. Rasmussen.

- Vi havde glædet os til at deltage – men tiderne er ikke til det og det forstår vi naturligvis ud fra samfundssind-vinklen og håber på at kunne bibeholde to pladser til Danmark ind mod den kommende sæson 2021-2022. Nu er alt fokus på en tæt Metal Liga.


Åbent hus i VinMedKant Arena OPTAKT: Odense Bulldogs-Rungsted Seier Capital