Kampstart 19:00 i VinMedKant Arena

Odense Bulldogs får et hurtigt forsøg på at revanchere 1-2-nederlaget mod Esbjerg fredag aften.

I aften er der hjemmekamp igen for fynboerne - denne gang mod veloplagte Rungsted, der kommer til Fyn med to sejre i bagagen. Begge mod SønderjyskE og begge på 4-2.

Rungsted er inde i en god rytme for tiden, og det gode for træner Hjalmarsson er, at han har en kæde med Sarault, Wideman og Rosenthal er ikke kommet hundrede procent i gang. Kommer det, eller veksler Rungsted lidt rundt på kæderne for at afprøve nye ting?

Mathias Røndbjerg er kommet ind som ny mand hos aftenens gæster i Odense, og Rungsted ser nu igen ganske brede ud hele vejen rundt. Nichlas Hardt er kommet stærkt i gang i svenskerkæden, der for øjeblikket er den dominerende hos nordsjællænderne.

Odense havde masser af chancer mod Esbjerg fredag, men ramlede ind i ineffektivitet og en stærkt kørende Thomas Lillie. I aften er der ikke råd til manglende leverancer fra O'Donnell, Hammond og co. 

Det forventer vi: Et stærkt kørende Rungsted-hold er favorit og det ligger til gæsterne i aften, for Odense har pr. tradition problemer med at holde Rungsted fra mange scoringer. 

Hold øje med: Også vigtigt for Odense, at spillere som Ehlers, Lundvald og Hardarson får hul på bylden og supplerer de stærke imports på målscorerfronten. Hos Rungsted var Nichlas Hardt på pletten med to mål i powerplay mod SønderjyskE og gennemgående i god form.

Statistikken: Rungsted lavede fire mål i powerplay mod SønderjyskE for nylig og står med 33.33 procent i udnyttelse, tre gange bedre end aftenens hjemmehold, der virkelig skal have gang i overtallet.

Historikken: Rungsted tog 17 af 18 point i sidste sæson mod Odense, og vi skal tilbage til december 2017 for at finde den seneste trepointer for Odense mod aftenens gæster.

Skader/karantæner: Rungsted savnede Green, Russell og Nihlstorp senest mod SønderjyskE, mens Odense var uden Kamph, Bjerre, Mitchell og True i den seneste kamp mod Esbjerg. 


Dommerne donerer: Skænker honorar til KNÆK CANCER OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Esbjerg Energy