Herning Blue Fox skal for første gang spille med i Champions Hockey League.
Midtjyderne med den fine historie har tidligere været ude i Europa og spillet både Europa Cup for mesterhold i forskellige former og Continental Cup.
I fjor blev Herning som bekendt nummer tre i CC-finalen i Nottingham, hvortil Herning var kvalificeret direkte.
Første gang Herning var med i mesterholdenes Europa Cup var helt tilbage i 1973/74-sæsonen, hvor det blev til et nederlag i første runde mod norske Vålerenga.
Herning tabte 1-5 og 2-6 mod nordmændene, og nu træder midtjyderne altså ind i "Ligafasen" i Champions Hockey League adskillige år senere.
Nutidens udgave af CHL begyndte altså i 2014/15, og tæller adskillige flotte adresser ude i Europa.
24 hold er med i ligafasen og inklusive Herning er 21 hold nu klar. Hernings mulige modstandere er følgende:
Sverige - Frölunda, Skellefteå, Växjö, Rögle
ICE Hockey League: Graz 99ers, KAC Klagenfurt, Red Bull Salzburg.
Tjekkiet: Dynamo Pardubice, HC Plzen,
Finland: Tappara Tampere, KooKoo Kouvola, SaiPa Lappeenranta
Tyskland: Kölner Haie, Adler Mannheim
Schweiz: HC Davos, Fribourg-Gotteron, Geneve-Servette.
Danmark: Herning Blue Fox
Frankrig: Bordeaux Boxers
Norge: Storhamar Hamar
Polen: GKS Tychy