Rungsteds slutspilstopscorer søger som forventet nye veje

Charlie Sarault skifter klub, og det kommer ikke som nogen overraskelse, at endnu en af Rungsteds guldhelte ryger videre ud til en lidt større adresse end Metal Ligaen.

Den næstbedste tyske række, DEL2, er formentlig en anelse mere løntung end Metal Ligaen, ligesom den er blevet attraktiv i den forstand, at man i Tyskland efter mange år med en lukket liga har genindført op- og nedrykning mellem de to bedste ligaer DEL og DEL2.

En tur op i DEL er en klar ambition for Ravensburg, og den ambition har altså ført klubben til at skrive kontrakt med Charlie Sarault, der tidligere har gjort det fremragende i netop DEL2, hvor han har en fortid i både Bad Nauheim og Kaufbeuren. 

- DEL2 er med muligheden for oprykning blevet en liga med endnu større potentiale og kvalitet, og det ser jeg personligt som en attraktiv udfordring. Ravensburg er en top-adressse og jeg har haft gode samtaler med træner Pete Russell. Han er ambitiøs og har fokus på at vinde. Det er noget, du ønsker at høre, når du er på jagt efter en ny klub, siger Charlie Sarault i forbindelse med skiftet. 


Jesper Thörnberg er tilbage i Sverige: Skifter til HC Dalen VIDEO: Pekka Tirkkonen siger goddag til BLUE FOX TV