Christian Mieritz bliver i Nordjylland, hvor den 21-årige back har forlænget med Frederikshavn White Hawks.

Endnu en brik er på plads for Frederikshavn White Hawks i den kommende sæson. 

Nordjyderne har forlænget kontrakten med Christian Mieritz, skriver klubben i pressemeddelelse, der lyder som følger:

Christian Mieritz kom til White Hawks for to år siden, og har til trods for sine blot 21 år, etableret sig rigtig flot i Metal Ligaen. Med Christian får man altid en hundrede procents indsats, og selvom han ikke er den der stjæler overskrifterne, så er hans betydning for holdet enorm.

Han er selv bevidst om at der er meget han kan lære endnu, og træner Jari Pasanen ser også fortsat store udviklingsmuligheder i Christian Mieritz.

Selv udtaler Christian Mieritz følgende om forlængelsen af kontrakten.

-Jeg er mega glad for min forlængelse med White Hawks. Jeg har følt mig rigtig godt tilpas på holdet, og har udviklet mig rigtig meget som spiller under Jari. Det er en god klub, med nogle gode sponsorer og fans. Derudover synes jeg Frederikshavn er en super dejlig og flot by, og så har jeg endda fundet mig en rigtig sød kæreste heroppe.


Daniel Nielsen tilbage i Vojens på en toårig kontrakt Christian Silfver fortsætter i SønderjyskE i endnu en sæson