Midtjydernes fans bliver stærkt repræsenteret i Cortina D'Ampezzo

I november skal Herning Blue Fox spille semifinalerunde i Continental Cup.

Turen går til Cortina D'Ampezzo i Italien.

Godt 1450 kilometer og mellem 15 og 16 timer i bus ifølge Google Maps, altså en ganske solid tur.

Men Blue Fox Support lader sig ikke stoppe af den lange distance, for midtjydernes fans har allerede nu samlet hele 48 deltagere til turen.

Der er altså blot fire pladser tilbage, og det er en ganske imponerende indsats af de midtjyske supportere, der skal se Herning spille i dagene 17.-19. november.

På Facebook melder Herning-supporterne, at der også er en flok, der tager privatbiler til Italien. 

Herning møder hjemmeholdet, de italienske mestre fra Cortina, og GKS Katowice fra Polen. Den tredje modstander findes i dagene 13.-15. oktober. 


Retro: Jens og kunsten at score Herlev dukkede SønderjyskE på en fremragende anden periode