Smitte i Herlevs trup betyder aflysning og pointdeling

Metal Liga-kampen mellem Herlev Eagles og Rødovre Mighty Bulls i morgen er aflyst. Det skyldes en udbredt Covid19-smitte i Herlevs trup, der rammer over de syv tilladte smittetilfælde i truppen.

Derfor har Metal Ligaens ledelse taget konsekvensen af Ligaens Covid19-protokol og kampen aflyses.

Protokollen siger ligeledes, at kampens tre point ved Covid 19-aflysning deles mellem de to hold. Således får både Herlev og Rødovre tilskrevet 1,5 point i tabellen.

Herlev har indstillet alt træning og gentester resten af truppen i morgen tidligt – og derefter igen mandag.

Metal Ligaens Covid 19-protokoller ved tilfælde af en aflyst kamp lyder præcis således:

Hvis et hold har 7 eller flere smittede spillere (fra den indleverede Metal Liga Trup) efter afvikling af tests, så aflyses dette holds kampe til de igen har under 7 smittede (fra den indleverede Metal Liga Trup) og kampene afgøres ved at hvert hold modtager 1,5 point per ikke afviklede kamp.


OPTAKT: Esbjerg Energy-SønderjyskE Jakob Wittendorf stopper i SønderjyskE