I går spillede Herning Blue Fox og Aalborg Pirates i Metal Ligaen, og i eftermiddag mødes reserverne i den afgørende finale i Divisionen.
Så den sidste tid har de bedste og næstbedste spillere fra de to klubber virkelig fået hilst på hinanden.
Det har været fire forrygende og tætte kampe som de to Divisions-mandskaber har spillet i Divisions-finalen, hvor vi som altid ser en skøn blanding af talent og rutine.
Her spiller alt lige fra "lovende spirer" til tidligere Metal Liga-spillere, og når vi er nået så langt som i dag, så er der i den grad også tale om god hockey.
Det er for eksempel Janis Fecers i buret hos Herning, der også har Karlis Peca fra Metal Liga-truppen og rutinerede ræve som Philip Vesterby og Frederik Brændgaard med på holdet. Hos Aalborg noterer vi navne som Emil Marcussen, Lukas Bach Nielsen, Oliver Marloth og Marcus Bjørn i truppen.
Herning Ishockey Klub byder op til fest klokken 13.15, hvor der er kampstart, fest og farver og forhåbentlig en forrygende kulisse.