Herning håber på, at den rutinerede anfører fortsætter sin opadgående formkurve fra foråret

33-årige Brodie Dupont er måske den mest uventede af de tre offentliggørelser i Herning i dag, for Dupont var i lange perioder af sæsonen 19-20 ikke den store skikkelse, man havde håbet på i Herning, men hans stigende formkurve og lederegenskaberne var afgørende for, at det bliver til endnu en sæson i Herning.

Det siger sportschef Martin Struzinski i en pressemeddelelse fra klubben, hvor han forklarer valget af Dupont for endnu en sæson.  

- Vi er superglade for at have Brodie med som en del af Blue Fox mandskabet også i den kommende sæson. Rent spillemæssigt ved både vi og i særdeleshed Brodie selv, at han kan nå et langt højere niveau end hvad vi så sidste sæson. Men forskellige faktorer gjorde bare forskellen.

- Dog var vi aldrig i tvivl om Brodies store indflydelse på den sportslige succes og ikke mindst det, han som person bidrager med både i omklædningsrummet, men også på banen og spillerbænken.

- Derfor er vi også supertilfredse med, at Brodie kommer til at influere holdet en sæson mere, og så er vi faktisk ikke i tvivl om, at Brodie kommer til at samle pucken op, der hvor han var lige før slutspillet der blev aflyst. Nemlig i en virkelig stærkt opadgående formkurve, slutspillet ville uden tvivl have været der, hvor han havde vist prøver på hans imponerende CV. 

Dupont har over 400 AHL-kampe, 100 DEL-kampe og 110 ECHL-kamp på sit cv og kom til Herning fra den østrigske klub Dornbirn, hvor hans kommende holdkammerat Mathias Bau i øvrigt spillede i sidste sæson. Han blev i sine unge dage draftet af NY Rangers og nåede en enkelt kamp i verdens bedste liga. 

Nu er han klar til endnu en sæson i Herning, hvor man ifølge pressemeddelelsen kigger mere på Duponts lederegenskaber end pointgennemsnit. 


RETRO: ”Jeg følte, min hockeyverden brød sammen" Brace, Dupont og MacMillan fortsætter: Canadisk trio klar for Herning