Backen har skrevet en etårig kontrakt med White Hawks

Frederikshavn får en "ung, gammel kending" tilbage på holdet til den kommende sæson.

Backen Elias Ulander fortsætter nemlig i klubben.

Han præsenteres således: 

Vi lærte ham at kende kort i sidste sæson, hvor han gjorde et godt indtryk i de 12 kampe det blev til for de hvide høge. 24-årige Elias Ulander tager en ny tørn i Frederikshavn White Hawks, hvor backen har underskrevet en et-årig aftale.

Vi så store prøver på Elias Ulanders kvaliteter i den tid vi havde ham i sidste sæson. Offensiv indstillet back, der har et stort overblik på isen. En spiller, der passer perfekt ind i det system Jari Pasanen vil spille. Samtidig får vi en spiller ind der kender klubben, og mange af holdkammeraterne, så det er en spiller, der vil glide ind på holdet med det samme, lyder det fra Frederikshavn. 

Elias Ulander siger selv om kontrakten med White Hawks.

- Jeg er virkelig begejstret for at komme tilbage til Frederikshavn og White Hawks. Jeg tror, vi får et rigtig godt hold i den kommende sæson, og jeg glæder mig til at spille sammen med mine holdkammerater i det kommende år, siger han

Elias Ulander ankommer til Frederikshavn allerede her i eftermiddag og har tidligere opnået kampe for både det finske U19- og U17-landshold. 


BILLETSALGET TIL DANMARK-FRANKRIG ER ÅBENT NOTER OG NAVNE fra det nordjyske derby i Aalborg