Thomas Lillie får konkurrence af Eamon McAdam

Esbjerg Energy forstærker truppen med den 27-årige og 191 cm høje amerikanske målmand Eamon McAdam.

- Ham har vi haft kig på i et stykke tid. Vi søgte et alternativ til Thomas Lillie, der er en lille målmand. Eamon er en stor målmand, lidt som Mads Søgaard der spillede for os sidste år. Jeg undersøgte tidligt muligheden for at hente ham til Esbjerg, men på daværende tidspunkt ville han gerne blive i Nordamerika, fortæller cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.

- Men Eamon ændrede holdning, og da vi hørte det, var vi klar med et tilbud til ham. Det tog han imod og det glæder os. Det er vanskeligt at finde folk i den attraktive alder med en bred erfaring fra den næstbedste nordamerikanske række, AHL, til danske liga. Men han er dygtig, så vi er overbeviste om, at det bliver godt.

Eamon McAdam blev drafted i 2013 af New York Islanders og har spillet 56 kampe i AHL og 118 i ECHL.

- Vi håber, at Eamon McAdam snart ankommer til Esbjerg, men vi må jo vente på et visum og på at arbejdstilladelsen falder på plads. Vi har selvfølgeligt søgt arbejdstilladelse til backen Ryker Killins og til Eamon McAdam, og vi håber, at de snarest er på plads, så publikum kan opleve dem, fortsætter Energy-coachen.

Eamon McAdam er fra Perkasie i den amerikanske delstat Pennsylvania nord for Philadelphia i det nordøstlige USA. En by med godt 8.000 indbyggere. Han har i tre sæsoner repræsenteret Bridgeport Sound Tigers men har også spillet for Toronto Marlies i AHL.

- Vi er formentligt færdige med truppen for nu. Men sæsonen er lang og der kan og vil ske meget. Det har været vigtigt for os at hente de rigtige spillere.  De nordamerikanske ligaer er i gang og NHL afgiver efterhånden spillere AHL, der får andre i overskud der så ender i ECHL.

- Det er blandt disse spillere mange europæiske klubber rekrutterer imports. Derfor har det taget lidt tid, men vi har søgt de rigtige folk og vi mener, at vi nu har fundet dem. Nu afventer vi og ser hvordan deres ankomst vil påvirke truppen, slutter Jason Jaspers.


Esbjerg fik aalborgensisk afklapsning SønderjyskE tæt på Metal Final4 efter underholdende kamp i Bitcoin Arena