Christian Mieritz er en kendt og afholdt skikkelse i Metal Ligaen. For et par uger siden fik han den første udgave af Bygma Hard Worker-prisen og her kommer du med bagom Mieritz i sæsonens første udgave af vores alternative portrætserie "Face on". 

Civilstand?

Jeg er forlovet med min kæreste, som jeg har været sammen med i otte år. Sammen har vi vores datter, Sommer, som snart fylder to år.

Jeg har faktisk rigtig mange interesser, og jeg har svært ved at begrænse mig til nogle få. Jeg elsker at bruge mine hænder og interesserer mig for alt fra byggeri, renovering og projekter i hjemmet til havearbejde, fiskeri og golf. Generelt nyder jeg at være udendørs og have noget at give mig til. Men jeg kan da også sagtens finde på at sætte mig foran computeren og spille lidt, når tiden er til det.

Detroit Red Wings har altid været mit favorithold i NHL. Især da jeg var yngre, fulgte jeg dem rigtig tæt. De havde et vanvittigt stærkt hold dengang med nogle fantastiske spillere, heriblandt en af mine helt store favoritter, Niklas Kronwall. Jeg følger dem stadig lidt i dag, men slet ikke i samme omfang som tidligere.

Hvad fortryder du?

Hvis vi snakker om livet generelt, så fortryder jeg nok, at jeg ikke fik købt en lejlighed i København, dengang muligheden var der. Det havde nok ikke været den dårligste investering i dag!

Ishockeymæssigt er der én beslutning, jeg godt kunne tænke mig at have prøvet anderledes. Da jeg spillede U20 i Leksand, fik jeg et tilbud fra en klub i HockeyAllsvenskan om at spille resten af sæsonen hos dem. Jeg takkede nej, fordi vi havde et rigtig stærkt juniorhold i Leksand og gode muligheder for at nå langt i slutspillet. Samtidig havde Allsvenskan-klubben ikke udsigt til hverken playoff eller play-out, så det ville blive et ret begrænset antal kampe.

Når jeg ser tilbage, kunne det måske have været sundt for mig at tage springet og få noget seniorerfaring tidligere. Hvem ved, hvad det kunne have ført til?

Chokolade! Jeg har en virkelig sød tand, og det tror jeg efterhånden, både mine holdkammerater og familien kan skrive under på. Jeg har svært ved at sige nej til noget godt chokolade.

Niklas Kronwall. Jeg har altid været vild med hans spillestil. En fysisk, hårdtarbejdende og bundsolid back, som jeg har set meget op til. Det er helt sikkert en spillertype, jeg har forsøgt at spejle mig i gennem min egen karriere.

Jeg er efternøler med to storebrødre, der begge spillede ishockey, så rigtig mange af mine tidligste minder er fra skøjtehallen. Jeg kan huske, hvordan jeg fik udstyr på og gerne ville være med, når mine brødre spillede.

Mine brødre var mine helt store idoler dengang. Jeg så enormt meget op til dem og ville egentlig bare gøre alt det, de gjorde. Ishockey har derfor været en del af mit liv, nærmest før jeg selv kunne bestemme det, men heldigvis blev jeg lige så bidt af det som dem.

Det er på grund af min storebror Mark, som spillede med nummer 81, da han spillede i Hvidovre/Copenhagen.

Jeg har faktisk altid forsøgt at spille med enten Marks eller min anden storebror Emils nummer. De har begge været kæmpe inspirationskilder for mig, og det er i høj grad deres skyld, at jeg begyndte at spille ishockey og blev ved med det. Så på den måde har jeg altid lidt af dem med mig på isen.

Lige nu følger vi selvfølgelig med i Robinson, og så er jeg ret glad for programmer som Nybyggerne og andre danske underholdningsprogrammer.

Men jeg har også en lidt nørdet side, hvor jeg elsker universer som Ringenes Herre, Harry Potter og Marvel. Jeg er generelt ret glad for eventyr, fantasy og action, så det er lidt en blandet landhandel.

Det lyder måske lidt klichéagtigt, men min bedre halvdel. Vi snakker og sparrer utrolig meget med hinanden i løbet af en dag, både om store og små ting. Hun er den person, jeg altid kan vende tingene med, og det betyder virkelig meget for mig.

Og selvfølgelig er vores datter også blevet en fuldstændig uundværlig del af hverdagen.

Det gør jeg faktisk bedst derhjemme sammen med min familie. Ishockey fylder rigtig meget, både fysisk og mentalt, og derfor betyder det meget for mig at have et sted, hvor jeg kan lægge det hele lidt fra mig.

Min kæreste og jeg er rigtig gode til at snakke om tingene, og det hjælper mig meget med at koble af. Ellers nyder jeg også at gå og rode med projekter derhjemme eller komme ud i haven. Jeg har det egentlig bedst, når jeg har noget at give mig til.

Stegt flæsk med persillesovs. Uden tvivl!

Bedste hockeybeslutning?

Det var helt sikkert at skifte til Herning efter sæsonen 2021/22.

Jeg var på det tidspunkt kørt lidt fast i min rolle i Frederikshavn og følte ikke rigtig, at jeg udviklede mig, hverken personligt eller som ishockeyspiller. Jeg havde mistet noget af motivationen og havde brug for at prøve noget nyt.

Jeg var faktisk ikke særlig begejstret for tanken om at flytte til Herning i første omgang, men heldigvis blev jeg rådet til at tage springet.

Det endte med at blive tre utrolig givende år. Jeg kom ind i et meget professionelt miljø med dygtige mennesker, som skabte nogle virkelig gode rammer og forudsætninger for os spillere. Jeg udviklede mig enormt meget, både på og uden for isen, og fik samtidig nogle venskaber og relationer, som jeg stadig sætter stor pris på.

Det skifte var uden tvivl en af de bedste beslutninger, jeg har taget i min karriere.

Det må nok være den samme, som jeg nævnte tidligere. At jeg takkede nej til muligheden for at spille seniorhockey i HockeyAllsvenskan, mens jeg var i Leksand.

Det er ikke noget, jeg går og ærgrer mig over til daglig, men når jeg ser tilbage, kunne det have været spændende at se, hvor den mulighed havde ført mig hen.

Det må næsten være min gamle havetraktor. Jeg købte den billigt af en klassekammerat, da jeg var ved at afslutte min tømreruddannelse i Herning. Hans familie havde en i overskud, og jeg tænkte, at det var et fantastisk køb, da vi har en stor grund ved vores sommerhus i Bratten, hvor der er en del græs, der skal slås.

Problemet er bare, at det efterhånden er lidt af et lotteri, om den starter, når græsset skal klippes. Der er stort set altid et eller andet, der skal repareres, og jeg har nok brugt flere timer på at skrue i den end på faktisk at slå græs.

Men jeg får den som regel til at køre igen, og når den virker, gør den jo arbejdet ganske fint. Så lidt nordjyde er man vel blevet – det vigtigste var jo, at jeg fik den til en god pris. Om det så var en god handel, kan diskuteres!

Jeg drømmer om …?

Jeg drømmer om at kunne fortsætte med at arbejde inden for ishockey, når min aktive karriere en dag er slut. Ishockey har været en så stor del af mit liv, at det kunne være fantastisk at få lov til at blive i sporten på en anden måde.

Men jeg har faktisk også en anden drøm, som ligger ret langt fra ishockey. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive selvstændig inden for ejendomme. At købe huse, renovere dem, udvikle dem og efterfølgende leje dem ud. Jeg elsker byggeri og renovering, og tanken om at kunne skabe noget fra bunden og samtidig drive min egen forretning tiltaler mig virkelig meget.

Hvad gør dig glad?

Det gør mig glad at kunne stå op hver morgen og leve af noget, jeg elsker. At komme ned i hallen, møde drengene, høre en god røverhistorie eller selv fortælle en, træne og være en del af det fællesskab, vi har.

Det er jo egentlig et kæmpe privilegium at kunne leve af sin hobby og udleve den drøm, man har haft, siden man var lille. Jeg er også meget bevidst om, at det ikke varer evigt, så jeg prøver virkelig at sætte pris på det.

Men det gør mig mindst lige så glad, at det hele fungerer derhjemme. Det kræver meget af familien at være professionel sportsudøver, med skæve arbejdstider, kampe og mange dage væk hjemmefra. Derfor betyder det enormt meget, at vi får hverdagen til at hænge sammen, og at jeg har den opbakning hjemmefra.

Hvad gør dig vred?

Egoisme og folk, der ikke gør sig umage.

Jeg har egentlig stor respekt for, at mennesker er forskellige og har forskellige forudsætninger. Men jeg kan godt blive irriteret, når folk kun tænker på sig selv eller ikke gør deres bedste, især når det går ud over andre.

Jeg forventer ikke, at alle kan det samme, men jeg sætter stor pris på, at man tager ansvar, gør sig umage og bidrager med det, man kan.

Fedeste kamp, du har været med i?

Det er virkelig svært at vælge én bestemt kamp.

Jeg har spillet nogle fantastiske Final Four-kampe, hvor det hele bliver afgjort på én aften. Der er bare en helt særlig intensitet og stemning omkring de kampe.

Derudover står mine oplevelser med U18- og U20-landsholdene også meget klart i hukommelsen. Vi havde nogle virkelig gode turneringer, hvor vi som hold præsterede på et højt niveau og måske endda overgik forventningerne til os.

Og så kommer man selvfølgelig heller ikke uden om at vinde det danske mesterskab med Herning i sidste sæson. Det var en kæmpe oplevelse og noget, jeg altid vil huske.

Så jeg har svært ved at pege på én enkelt kamp, men de oplevelser står helt sikkert øverst på listen.