Op til Metal Liga-starten tager vi pulsen på de ni Metal Liga-hold med en række nøgleord for de forskellige hold. Her kigger vi på sidste sæsons syvendeplads i grundspillet fra Herlev Eagles: 

Thompson: Han var holdets bankende hjerte i fjor og i to sæsoner forinden, nu er Brett Thompson fløjet til Fredrikstad. Hvor meget betyder det for omklædningsrummet, organisationen og Herlevs styrke? Omvendt har man også tidligere set andre spillere løfte sig, når stjerner siger farvel. Måske Joonas Riekkinen overtager rollen?

Førstekæden: Lidt i samme spor. Brett Thompson var en del af en suveræn A-kæde sammen med Skinnars og Rollin Carlsson. Den er nu forsvundet, og det samme er den giftige powerplay, som Herlev gang på gang serverede i sidste sæson. Der gik et angstens sus gennem modstanderboksen, hver gang Herlev stillede op.

Scouting: Det hele skal heller ikke være negativt, for træner Patric Wener har i de seneste sæsoner haft en ubændig evne til at hive dygtige spillere hjem fra Sverige og ramme rigtigt i sin scouting. Wener har forsøgt at gøre det igen, denne gang folk fra både Allsvenskan og Division I. Er det niveau nok til at spille med i Metal Ligaen, når der virkelig spilles bas? Træningskampene har set fornuftige ud, og noget tyder på, at Wener i hvert fald har skabt et hold, der sagtens kan spille med mod de øvrige mandskaber.

Målmanden: Emil Jidskog havde ikke nogen fremragende sæson, men løftede sig i slutningen af serien, da man i Herlev satte yderligere fokus på at trimme ham. Jidskog har tidligere været suveræn i perioder i den danske liga, og kan han finde stabiliteten igen, kan han godt blive en solid klippe i buret hos Herlev. Han får god opbakning af talentfulde Christian Elmose. Og lad os også bare konstatere, at ingen målmand over 48 kampe er bedre end sin defensiv.

Defensiven: Her har Herlev mistet sine to mest fremtrædende danskere i Magnus Povlsen og Benjamin Mauritzen. Ind er kommet Lasse Mortensen og den ukueligt fightende Daniel Baastrup-Andersen. Importbackerne Tikkinen og Ringström erstattes af Anton Johansson og Alexander Edström, og kan de to levere et minimum af Tikkinens offensiv, samtidig med, at de holder tæt bagude, er Herlev godt hjulpet. For det er netop Tikkinens mange point, Eagles savner, men omvendt kan Wener også have valgt større defensiv stabilitet. Umiddelbart et lille minus samlet - dog med ubekendte i form af de to nye svenskere. 

Offensiven: Hvordan erstatter man lige 187 point og ligaens bedste førstekæde. Uanset, hvordan men vender og drejer det, er tabet stort for Herlev, der ganske enkelt ikke kan forvente samme produktion af en kommende A-kæde. Det vil være et mirakel. Men afløserne er motiverede for nye ting, mere offensive roller og kan blomstre på den konto. Nøjagtig som Skinnars, Rollin Carlsson og Lindqvist-Hansen gjorde det i fjor. 

Tungere: Patric Wener har selv nævnt i et interview her på siden, at Herlev har et hold med mere tyngde i denne sæson. Mon ikke også det betyder, at Eagles nu spiller en anelse langsommere og måske lidt mere defensivt end den flyvende offensiv og lethed, der blev leveret i sidste sæson. Man kan ikke forvente samme produktion, og dermed kommer Herlev også til at tænke lidt mere baglæns og fysisk end i fjor. Personligt har jeg fornemmelse af, at Troja-topscoreren fra i fjor, Mattias Åkesson, kan være en mand, der blomstrer endnu mere med mere frihed i Danmark.

Jokeren: Joseph Jonsson kan være en usleben diamant. Han fik allerede SHL-debut som 19-årig, har spillet en hel sæson i SHL for Karlskrona. I de seneste to sæsoner har han været i den HockeyAllsvenskan, som mange svenskere kalder taktisk låst og får måske ny energi af at komme i Metal Ligaen. 

Konklusion: Patric Wener ser ud til at ville køre med samme mønster som i sidste sæson i opbygningen af kæderne. To stærke målscorende kæder, en solid tredjekæde med danskere og så en ung fjerdekæde, som skal slide sig til mere spilletid i denne sæson. Et dejligt stærkt koncept, som passer fint til Herlev. Det kræver stærke topspillere, og spørgsmålet er, om Herlevs nye folk kan nærme sig sidste sæsons styrke.

Et andet spørgsmål er, om Eagles igen holder så godt fra skader som i fjor, hvor klubbens fysiske sektor må have gjort et helt enestående arbejde. Der var stort set ingen skader i de tre første kæder, hvis man sammenligner med de otte andre hold. Herfra er vurderingen, at Herlev på papiret er lidt tyndere end i fjor - vi lader os overraske - og at Odense skal hænge sin hat på ørnene i jagten på en top otte-plads. En god indikator på styrkeforholdet får vi allerede næste onsdag, når de to hold mødes i VinMedKant Arena.