Op til Metal Liga-starten tager vi pulsen på de ni Metal Liga-hold med en række nøgleord for de forskellige hold. Først tager vi fat i sidste sæsons ottendeplads Rødovre Mighty Bulls.
Omstart: Sidste sæson begyndte lovende for Rødovre under den nye træner Riku-Petteri Lehtonen, der efter en håndfuld gode kampe kunne se sit hold nærmest gå ned med mand og mus. Ikke mindst på skadesfronten, hvor Rødovre mistede et hav af "mandkampe". I sæsonens sidste 25 kampe var Rødovre dårligere end bundholdet fra Odense, og der var ikke mindste tvivl om, at der skulle nyt blod til - skader til trods. Ansættelsen af Thor Dresler kom helt perfekt set i lyset af sidste sæson.
Imports: Set i bagklogskabens ulidelige lys, så var både Virtala-brødrene og Kim Johansson nok spillere, der havde haft sin tid i Metal Ligaen. At den unge finske og meget lovende back Miro Keskitalo overhovedet ikke levede op til forventningerne, kunne sportschef og træner næppe gøre for. Nick Crawford var en positiv overraskelse, men ikke desto mindre er der næppe tvivl om at Cheek, Welychka, Buselius og Nielsen udgør et mere solidt "crew" i den her sæson sammen med den talentfulde målmand Janis Voris. Der er plads til flere, hvis Dreslers stil falder i sponsorernes smag.
Målmanden: Rødovre satser på en tandem. Janis Voris og William Rørth skal slås om minutterne og spilletiden eller har Dresler lavet en deal om rotation? Løsningen er spændende, men spørgsmålet med to relativt urutinerede målmænd er selvfølgelig stabiliteten. Finder de to målmænd den, er løsningen måske slet ikke så dårlig.
Defensiven: Rødovre har fået en værdifuld tilgang af Benjamin Mauritzen, der hører til blandt de mere lovende danske backer i Metal Ligaen. Han er målfarlig, hvilket han beviste mod Rungsted og sidste sæson for Herlev. Det bliver vigtig for Rødovre, at de to importbacker Buselius og Nielsen leverer varen og viser lederskab foran de seks danske backer. Der er en af de to, der skal overtage Crawfords stærke offensiv fra i fjor.
Offensiven: Der er store, store forventninger til Cheek og Welychka, de to Esbjerg-centere, der er hevet over bæltet. Selv om nye spillere altid hyldes til verdensklasse, så hører det til sjældenhederne, at sportschefen ligefrem taler om at spillere ligger i højere lønrammer end normalt. Der er pres på nordamerikanerne. Herligt. Der er hentet spændende ungt blod i Oliver Kjær og Victor Cubars, og så er det ved at være nu, hvis Asperup, Klarskov, Sass og venner skal spille i toppen.
Jokeren: Nøjagtig som Jonathan Brinkman i Aalborg, er det en kæmpe gave, at Phillip Schultz i hvert fald kan spille noget af sæsonen i Rødovre. Man bliver ikke kaptajn i WHL ud af ingenting. Schultz kan være manden, der pisker Rødovre til en god start.
Direkte spillestil: Thor Dresler vil spille direkte og have sine spillere til at gå på mål. Hurtige omstillinger er nøgleordet, og det viste Rødovre faktisk i den sidste testkamp mod Rungsted.
Begejstring: Der har været sådan en lidt apatisk stemning over Rødovre-ishockeyen de seneste sæsoner. Som om troen på et godt grundspil og en semifinale ikke rigtig har været til stede. Kan Dresler og hans drenge vende bøtten og få begejstringen tilbage igen. Måske en kvalifikation til Final4 vil vække den sovende kæmpe?
Konklusion: Så meget bedre på papiret er Rødovre måske ikke i forhold til sidste sæson. Men undertegnede har mavefornemmelsen af, at de yngre kræfter og den nye cheftræner giver Mighty Bulls ny energi og dermed også holder Rødovre et godt stykke væk fra den grumme niendeplads. Den urutinerede målmandskonstellation er et spørgsmålstegn, mens den opfriskede offensiv ganske givet er et positivt løft.