Canadieren forventes at blive en profil i den norske GET Liga

Brett Thompson skifter til den norske midterklub Stjernen, hvor der er store forventninger til canadieren. Thompson forventes at spille en nøglerolle i klubben - og i hele den norske liga - siger klubbens sportschef, Darren Treloar.

- Brett er en ledertype, som vi glæder os meget til at få til Fredrikstad. Han er smart og teknisk på isen, og en holdspiller med lederegenskaber - også i omklædningsrummet. Vi tror, han bliver center i vores førstekæde, og at han vil markere sig stærkt i norsk ishockey, lyder det. 

Thompson lander i Norge i august og Stjernen har altså landet den måske største profil i Metal Ligaen. Det kunne tyde på større ambitioner end tidligere i klubben, der de seneste mange sæsoner har været chanceløs mod de store kanoner i den norske liga. 

I den kontekst synes Thompson-skiftet måske også at være lidt overraskende, eftersom canadieren har spillet så godt i Metal Ligaen, at han burde kunne lande en kontrakt i en lidt større klub eller liga.

 


NICKLAS CARLSEN FORTSÆTTER endnu en sæson i Rødovre UNLIMITED: Herning-direktør håber og tror på stigning i antallet af sæsonkort