Den unge angriber belønnes for en god start på sæsonen

Den unge centerspiller Frederik Brændgaard har arbejdet sig ind på holdet hos Herning Blue Fox i indeværende sæson, og den kontrakt, som Brændgaard ikke fik ved sæsonstart, har han nu fået, skriver midtjyderne i en pressemeddelelse. 

Frederik Brændgaard er flasket op i den herningensiske ishockeyskole, og har gennem lang tid vist sig som en fremtidens mand. Nu har han spillet alle kampene for Blue Fox, og har allerede vist sin store værdi for holdet. Det betyder, at han nu har fået en toårig ungdomskontrakt.

- Frederiks positive udvikling på det seneste har været indiskutabel, og han spiller allerede fast som enten 3. eller 4. center. Derfor har det også været en prioritet for os, at belønne Frederik for hans enestående indsats med en ungdomskontrakt gældende for de næste to sæsoner, siger Martin Struzinski.

Han glæder sig over, at Brændgaard er spiller nummer 18 med Herning-rødder og kan notere sig, at den nye center på kontrakt spillede 8:42 minutter i den seneste kamp mod Rødovre. 


PATRICK RUSSELL ude i fire til seks uger - ikke flere Rungsted-kampe OPTAKT: SønderjyskE-Herlev Eagles