White Hawks-spillerne trådte i eftermiddag ind på isen til sæsonens første officielle træning.
Under Coach Jari Pasanens ledelse, blev spillerne pisket igennem en time lang træningssession. 75 af de lokale fans var mødt op for at se de hvide høge på is, og de kunne glæde sig over at Bumagin var på is sammen med Jesper Jensen.
De to er endnu ikke signet endeligt i White Hawks, men direktør Henrik Andersen har tidligere udtalt at han håber det lykkedes at ende en aftale med de to.
Brock Beukeboom var derfor eneste udlænding med kontrakt der var på is for vendelboerne, der savnede Kyle Hope.
Han er stadig i Canada, hvorfra han returnerer til Danmark inden for den næste uges tid. Klubbens nye assistenttræner Alex Stein var heller ikke til stede ved dagens træning. Han ankommer til byen onsdag, hvor han for første gang stifter bekendtskab med spillertruppen.
Der var fornemt besøg af San Jose Sharks/Barracuda-spilleren Joachim Blichfeld, der trænede med hos White Hawks.