Frederikshavn White Hawks har træningskampene på plads forud for 2019-2020 sæsonen.

Det begynder snart igen. 

Allerede 8. august mødes Frederikshavn og Aalborg i en af de traditionelle træningskampe forud for sæsonen. Det skriver White Hawks på sin hjemmeside, hvor det afsløres, at klubben foreløbig har fem kampe på plads i en komprimeret august måned.

White Hawks’ hjemmeside skriver følgende: 

På grund af tidlig start på Metal Ligaen, spilles den første træningskamp ude mod Aalborg Pirates allerede den 8. august. Herefter følger et par kampe mod Herning Blue Fox og en enkelt kamp mod svenske Borås, inden der sluttes af den 30. august hjemme mod Aalborg Pirates.

Herefter kommer altså ligastarten, der i denne sæson falder allerede 6. september. 

I går blev det også offentliggjort, at Odense Bulldogs skal en tur til Skotland i slutningen af august.

Et af de skotske islæt i Elite Ice Hockey League, Dundee Stars, skriver nemlig på sin hjemmeside, at fynboerne kommer på besøg og spiller træningskampe 24. og 25. august i højlandet. 


Retro: Skriko hyldet midt i julehandelen i 2005: Han var den bedste Steffen Klarskov forlænger i Rødovre Mighty Bulls