Det er over seks år siden de tog fra Frederikshavn med en sejr, så uden tvivl ekstra smil på i bussen på vej hjem til København for Patric Veners tropper, der tog en aldeles fortjent sejr i Vendsyssel

Frederikshavn White Hawks – Herlev Eagles 2-4 (1-0,0-3,1-1)

Herlev brød forbandelsen, og vandt for første gang siden 2016 i Frederikshavn. En helstøbt indsats, mod en flot modløse høge, var opskriften på at få den vilde statistik brudt. Det må glæde Patric Vener, der så sit hold spille en fornem ishockeykamp i store perioder af opgøret, og var med afstand det bedste hold på isen.

Om det var den flade mandagsstemning på lægterne, der gjorde, at spillet ikke var prangende i første periode skal være usagt. Men det var måske også kampens betydning der gjorde, at man var bange for at være så frigjorte som man ellers kunne ønske sig.

Herlev indledte med et par chancer, hvor Luis Blak Olsen og Matthias Asperup testede tilbagevendte Galansky i høgenes bur. I den anden ende blev Horák også testet, uden det for alvor blev farligt.

White Hawks havde to powerplay i perioden, men det var ikke særlig sammenspillet, og de store chancer udeblev begge gange. I mellem de to powerplay fik vi dog periodens eneste scoring. Thomas Søndergaard lagde pucken på mål, og Daniel Madsen var over returen, og fik den skovlet ind bag Horák til føring hjemmeholdet.

Mod slutningen kom der et par chancer i begge ender, hvor Magnus Lykke fik en friløber for gæsterne, og Radek Cip for hjemmeholdet. Begge misbrugte dog, hvilket var symptomatisk for en halvkedelig periode, som indledte 2023 i Nordjyske Bank Arena.

Herlev kom på isen til starten af anden periode, hvor White Hawks til gengæld blev i omklædningsrummet. Eller det så i hvert fald sådan ud, for hjemmeholdets indsats var ikke eksisterende i den midterste periode. Det var til tider fornærmende ringe det høgene viste, og Herlev profiterede af den store gæstfrihed de blev vist.

De gjorde det nu også godt de gulklædte, og at der kun stod 1-3 på måltavlen efter 40 minutter, kunne White Hawks takke Galansky for. Det var nemlig Herlev her, der og alle vegne, og de var flere skøjtetag hurtigere end hjemmeholdet. Der blev produceret chancer på samlebånd, og høgenes defensiv gav flere gange Herlev spillerne en motorvej at boltre sig på, uden de blev presset.

Tre mål scorede Herlev i anden periode, og det første var klart det flotteste. Victor Cubars stod klar i slottet, og han hamrede pucken op i krydset, uden chance for tjekken i hjemmeholdets bur. Det var ikke slut med de lækre detaljer fra Herlev spillerne, der virkelig gjorde som det passede dem. Altid farlige Alexander Lindquist-Hansen gjorde det til 2-1, da han i flere omgange forsøgte sig. Galansky reddede for sig til at begynde med, men medspillerne hjalp ham ikke, og så var han prisgivet, da Lindquist-Hansen lagde pucken højt ind i målet, alt i mens tjekken lå på isen og så måbende til, at holdkammeraterne bare så til.

Time Out af Pelle Hånberg, men det hjalp ikke. Herlev var hurtigere i tanke og handling, og høgene var handlingslammet. Jesper Dahlroth forærede pucken til landsmanden Tobias Åhström, og han var mand for 3-1 scoringen til gæsterne, og hjemmeholdet i totalt opløsning.

I powerplay fungerede ingenting, og her måtte Jesper Jensen kort efter trække i nødbremsen, og så var der straffeslag til Herlev. Det misbrugte Maksim Popovic dog.

En klart godkendt periode af Herlev, hvor det bestemt ikke havde været ufortjent, hvis måltavlen havde sagt 1-6 efter 40 minutter.

Det var småt med chancer i begyndelsen af tredje periode. Den første kom efter otte minutter, da Christopher Frederiksen blev spillet flot fri. Han forsøgte med baghånden, men Horák med en glimrende redning. Kort efter var høgene på spil igen. Thomas Søndergaard fandt Bumagin, og han sendte skiven ind over stregen fra tæt hold til 2-3.

1600 tilskuere, flot mandagsfremmøde i Frederikshavn, havde nu igen troen på point til hjemmeholdet, efter de havde været igennem en lidelse de første næsten 50 minutter. Men det blev ved troen, og det havde da også været tyveri, hvis hjemmeholdet havde fået noget som helst ud af dagens kamp.

Med 32 sekunder igen kunne Victor Cubars med sit andet mål i aften, sende pucken i det tomme bur som Galansky havde forladt.

Vild statistik Herlev fik brudt her til aften, og de kunne med sejren overlade 8. pladsen til White Hawks, der bestemt ikke med aftenens spil, kan være sikker på at holde Rødovre under sig.

 

 

 

 

 


OPTAKT: Aalborg Pirates-Odense Bulldogs HETAG UGENS HOLD er sat: Se hvem der med lige her