Vestjyderne knækkede i tredje periode i Kvik Hockey Arena

Herning Blue Fox-Esbjerg Energy 6-2 (1-1,2-1,3-0) Efter nederlag i de to første kampe i sæsonen mod Esbjerg, lykkedes det i aften for Herning Blue Fox at vende billedet i den jyske klassiker. Gæsterne overkom en vestjysk 1-0-føring efter første periode, som blev skabt af vestjydernes nordamerikanske duo Jesse Mychan og Matt Pistilli.

Kort inde i anden periode fik Herning et boost med en udligning.

Finske Jonne Virtanen scorede efter blot 58 sekunder. Fem minutter senere var det en anden import, Mark MacMillan, der satte 2-1’eren for Herning.

Tre minutter senere var Mychan på spil med sit andet mål på aftenen. 2-2-udligning til Esbjerg, assisteret af Wejse og Pochiro. Målet blev sat ind i powerplay.

Vestjyderne havde fået samtlige seks importangribere klar til kamp, mens Herning også havde brug for at grave lidt i bredden. Joachim Linnet, Sebastian Ruders, Peter Eg Larsen og Rasmus Nielsen var ude, mens Esbjerg altså stadig savnede Travis Walsh.

Kampen var uafgjort helt frem til slutningen af tredje periode. Her satte Lasse Lassen det mål, der skulle vise sig at blive afgørende. 3-2 til Herning efter 40 minutter, og 4-2 kort efter pausen.

Daniel K. Nielsen slog til for første gang i kampen, og Esbjerg fik ikke slået igen. I stedet blev det Herning-kaptajnen, der lukkede og slukkede kampen for hjemmeholdet.

Han scorede 5-2-målet med otte minutter igen, og så havde Esbjerg ikke mere at komme med. Russiske Dimitri Kostromitin fik endda også lov at komme på scoringslisten.

Vigtig sejr for Herning i kampen om at avancere i tabellen på en aften, hvor Blue Fox-sejren kun gjorde midterfeltet i Metal Ligaen endnu tættere.

Herning er for alvor med i kampen om top fire og tættere på en hjemmebanefordel i kvarten end nogensinde før i grundspillet. Sæsonen er lang endnu, men optimismen kommer stille og roligt til Midtjylland.

Metalligaen.dk blev desværre ramt af sygdom på redaktionen lige før kampen, reportagen skrevet på baggrund af liveopdateringen.


Tredje udesejr på stribe til topholdet Rungsted udspillet på kryds og tværs i Frederikshavn