Rungsted fører ikke de danske traditioner videre i 2022/23-udgaven af den "lille" europæiske turnering

Continental Cup bliver uden dansk deltagelse i sæsonen 2022/23. 

Ikke mindst af økonomiske årsager har Rungsted Seier Capital valgt at melde fra og dermed bliver det første gang længe, at Danmark ikke bliver repræsenteret i den "lille" europæiske klubturnering.

Her har Danmark ellers fejret fine resultater i de seneste sæsoner, ikke mindst, da SønderjyskE i 2019/20 vandt hele turneringen som det første og hidtil eneste danske hold. 

I fjor var Aalborg helt fremme i finalerunden, men et træt og skadesramt dansk mandskab overlod titlen til polske Cracovia Krakow. Den anden finaledeltager var Saryarka Karaganda fra Kasakhstan, og netop Karaganda-mandskabet er et af seks hold, der er med fremme i semifinalerunden.

Det sker sammen med Cardiff Devils, Zemgale Jelgava, HK Nitra, Unia Oswiecim og Sokil Kiev, der ligeledes alle er direkte kvalificeret til semifinalen. Forinden spilles to indledende runder, og hele programmet ser således ud: 

Rungsted var kvalificeret som toer i Metal Ligaen efter Aalborg som både vandt førsteretten til CHL og Continental Cup ved at vinde begge steder. Pladsen i Continental Cup blev i stedet givet til Rungsted, som altså siger "tak, men nej tak" til pladsen. 

 


SHAWN O'DONNELL rykker fra Østrig til Tyskland Rollin-Carlsson forstærker Aalborgs offensiv