I fredags delte Aalborg Pirates horn ud til fans i Sparekassen Danmark Isarena.
Det var ifølge Aalborg Pirates-ledelsen til stor glæde for mange, men også til "lidt for stor irritation" for andre.
- Efter en revurdering af dette tiltag, er vi kommet frem til at der ikke vil blive uddelt horn til de sidste finalekampe, skriver Pirates på sin hjemmeside og fortsætter.
- Lydtrykket var helt ekstremt i Sparekassen Danmark Isarena, hvilket også var formålet. Men desværre må vi erkende at det også havde den downsideeffekt, at piraterne heller ikke kommunikere med hinanden på isen.
- Vi glæder os til nu endnu en fed finalekamp tirsdag aften kl. 18:00, når Aalborg Pirates ligger hjemmebanen til det 3. opgør i serien imellem Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capital.
Kan publikum mon ligge samme lydtryk i Sparekassen Danmark Isarena, med fællessang og klapsalver?