En række interessante tal fra kampen i Bitcoin Arena i går eftermiddag

Rungsted vandt 4-3 over SønderjyskE i en kamp, der optisk set var mere jævnbyrdig "på pucken" end de to tidligere opgør mellem de to semifinalerivaler. 

Det var en ganske korrekt iagttagelse, eftersom Rungsted og SønderjyskE - i modsætning til de to tidligere kampe - næsten var jævnbyrdige på pucken. 

Tidligere har Rungsted haft pucken langt mere end SønderjyskE, men i går havde hjemmeholdet kun regulær puckbesiddelse i 53 sekunder mere end gæsterne. Det satte også sit præg på puckbesiddelse i offensiv zone, hvor 14:39 minutter kontra 13:33 minutter faktisk næsten var helt lige. 

Skudstatistikken blev for tredje gang på stribe vundet af Rungsted. Denne gang 30-22. 

En helt markant forskel på de to hold i gårsdagens kamp var de måske lidt undervurderede faceoffs. Dommerne smed pucken 56 gange og 35 gange vandt Rungsted mod 21 til SønderjyskE. Det er en ganske stor forskel i forhold til "normalen". 

Samtidig vandt Rungsted 56 puck battles - nærkampe - mod Rungsteds 48 og hjemmeholdet satte 12 tacklinger mod gæsternes 8. Rungsted vandt ligeledes i "blokerede skud" med 12-6. 

Og så naturligvis den helt afgørende kategori i går, powerplay. Her scorede Rungsted to gange i 6:56 minutters spil i overtal, mens sønderjyderne brugte 4:37 minutter til at score det ene powerplay-mål. 

Gæsterne slog kontra 11 gange mod Rungsteds 8, men det var altså ikke nok på en eftermiddag, hvor de bagvedliggende statistikker lige nøjagtig talte til Rungsteds fordel. 

Vores statistikpartner Instat opererer ligeledes med et samlet index (hvor samtlige parametre er regnet sammen og relativeret) og her vandt Rungsted "kampen" med 170-168 i det såkaldte Instat Index. 


GALBRAITH tog ansvaret: Det går ikke at tabe hovedet METAL LIGAEN TV: Højdepunkter fra Rungsted-SønderjyskE