Aalborgenseren - der er tredobbelt dansk mester med Aalborg og Esbjerg - giver karrieren et nyt skud som Bulldogs-back

Jeppe Holmberg er tilbage i dansk topishockey, hvor han senest spillede i 2018/19-sæsonen. Her afsluttede han sæsonen for Frederikshavn efter et ophold i Sverige. Derefter besluttede sig for at tage en pause fra ishockeyen for at få en mentalt break, da han over en længere årrække havde været ramt af depression.

Efter en rolig start på ishockeylivet i 1. division i fjor, er Jeppe Holmberg nu tilbage i Metal Ligaen - og heldigvis for det. Han spiller i den kommende sæson for Odense Bulldogs, der har skrevet en etårig kontrakt med allround-spilleren.

I Odense er det meningen, at han skal være en del af klubbens backlinje. Han præsenteres således af Bulldogs: 

Jeppe Holmberg har på trods af sine unge alder allerede tre danske mesterskaber på cv’et og Odense Bulldogs glæder sig rigtig meget til at byde ham velkommen i den fynske familie.

- Jeg er glad for, at Bulldogs har givet mig chancen for at komme tilbage til højeste niveau. Jeg har igennem en lang periode kæmpet for at komme tilbage til mit gamle jeg, og føler at jeg er tilbage hvor jeg gerne vil være. Personligt ser jeg frem til at møde fansene, holdet og holdet omkring holdet. Jeg syntes det er et spændende projekt der er under opbygning i Odense, noget som jeg glæder mig til at bidrage til. Jeg kommer med en del erfaring, og er motiveret for at bevise mit værd. Jeg ser frem til en god sæson for Bulldogs, siger Jeppe Holmberg.

- Nogen vil måske synes, at det er en chance og skrive med kontrakt med en spiller der har været ude et helt år, men efter flere gode snakke var jeg slet ikke i tvivl om, at Jeppe var klar til tophockey igen. Vi får en sulten og erfaren back og Jeppe får muligheden for genstarte hans karriere i en klub, hvor der også er plads til at tage vare på personen bag den professionelle ishockeyspiller, Siger Odense-sportschef Henrik Benjaminsen.

Jeppe Holmberg har ifølge Eliteprospects.com spillet 156 grundspilskampe og 87 slutspilskampe i den danske liga. Han har vundet Metal Ligaen to gange med Esbjerg og en enkelt gang med Aalborg Pirates. 


"Gentofte-sagen": Ligaforeningen bakker Licensudvalgets arbejde op RØRTH OG VORIS bliver Rødovres målmandsduo i den kommende sæson