19-årige Jonas Borring har skrevet under på en ny ét-årig kontrakt med SønderjyskE Ishockey

Wingen Jonas Borring har via hårdt arbejde bidt sig fast på SønderjyskE-holdet. Teenageren kan se tilbage på en sæson, hvor han var med i 47 kampe i Metal Ligaen. Desuden fik han kampe på klubbens hold i Talentligaen og ikke mindst U18-landskampe. Nu skal der bygges videre på den gode udvikling.

– Der bliver arbejdet hårdt hen over sommeren for at lægge på uden for isen, og så skal der et lag mere på udviklingen på isen, hvor Jonas udviklede sig positivt i den forgangne sæson, forklarer direktør Klaus Rasmussen.

Vojens-drengen Jonas Borring træner for tiden hårdt i Santé Fitness, hvor sommertræningen afvikles.

– Jeg er glad for at kunne forlænge med SønderjyskE og fortsætte min udvikling i jagten på endnu mere spilletid. Jeg glæder mig til det går løs igen på isen, men lige nu har jeg en vigtig sommertræning foran mig, hvor jeg gerne skal bygge nogle flere muskler på kroppen, forklarer Jonas Borring.


Alex Bumagin fortsætter i White Hawks Odense Bulldogs forlænger med klubbens topscorer