Gladsaxe-KSF 5-0 (0-0,3-0,2-0) Flere års gammelt nag og en ubønhørlig skarp kamp om at blive Københavns førende ishockeyhold fik sin kulmination i dette drama på denne januardag i 1975. Det ulmede allerede fra start. Og kimen til en række uskønne overgreb og deprimerende episoder blev for alvor sået i anden periode. Her blev KSF’s superstærke landsholdsback Nis Petersen nedlagt under et fremstød mod Gladsaxes mål. I flere minutter lå han bevidstløs på isen.
- Hvis kampe som den her skal være almindelige i dansk ishockey, holder jeg op, lød Nis Petersens kommentar, da dramaet var forbi.
- Man spiller jo med liv og lemmer som indsats. Jeg blev stoppet af Gladsaxes Henning Møller, der simpelthen slog mig direkte i ansigtet med sin stok, da han ikke kunne bremse mig på lovlig vis. Hvordan dommerne kunne undgå en langvarig udvisning, er mig en gåde, sagde Nis Petersen.
- Jeg gjorde intet ulovligt, erklærede Henning Møller
- Uheldet var hændeligt, fordi Nis Petersen selv dukkede under mig og faktisk sit ansigt direkte op i min stok.
Herefter og til kampens slut var det kun Gladsaxe og nyt fabelspil af Bent Hansen i GSF-målet, som kunne give kampen karakter af idrætsbegivenhed.
De 2000 tilskuere blev vidner til et løbende bånd af store personlige hævnakter – slagsmål i klynger og på tomandshånd. Spillerne fra begge hold vandrede ind ud og ind af straffeboksene i et sådant antal, at officials måtte bede om en kamprapport mere. Der var ikke plads nok til at notere ulovlighederne i den første rapport.
I alt fik Gladsaxe 10x2 og 1x5 minutters-udvisning, mens KSF’s regnskab lød på 6x2 og 1x5 minutter. Set udefra virkede det, som om de nu sikre guldvindere fra Gladsaxe var dem, der førte det hårde spil op og mest udspekuleret spillede på at tackle de teknisk bedre KSF’ere i stykker.
Sådan var det ikke, fastslog GSF’s Richard David.
- Men vi er et hold, som spiller på kontraangreb, når vi skal erobre pucken og støde frem gennem modstandernes forsvar i hurtige ryk. Vi ønsker ikke at blive noteret for det hårde spil alene. KSF har også sin part i det regnskab. De havde lige fra start mange skjulte angreb på os. I øvrigt vil jeg påpege, at kampen ikke fik et udfald, hvor en eller flere spillere pådrog sig skader.
Tre gange effektivt tyve minutters drama og fight skal naturligvis også have sine positive sider. Og når den sædvanlige buket af rosende ord er givet videre til Gladsaxes målmand Bent Hansen, føler vi trang til at lade resten af superlativerne gå til GSF-duoen Jens H. Jensen og Søren Gjerding.
Hvor fik de dog med eftertryk udslettet det lidt vage indtryk fra juledagenes Pondus Cup for landsholdet. I går var de to med i alle GSF-mål. De scorede hver et og gav den chanceskabende pasning til i alt fire.
Positivt for KSF var det virkelig elegante og flotte spil i kampens start. Desuden stod Jens Volf med næsten lige så stor sikkerhed som Bent Hansen. Og så kæmpede alle glimrende for at udligne tabet af de to skadede René Hansen og Leif Thomsen. I momenter lidt for meget.