Pointene i kampen mellem Herning og Esbjerg fordeles efter "Corona-reglerne"

Endnu en kamp i Metal Ligaen må desværre aflyses grundet for mange Corona-smittede i en af trupperne.

Det drejer sig om morgendagens kamp mellem Herning Blue Fox og Esbjerg Energy. Hjemmeholdet har ramt smittetallet på syv i truppen, og det betyder efter turneringsreglementet, at pointene fordeles ligeligt mellem de to hold, der dermed hver får tildelt 1,5 point. 

Det oplyser ligachef Kim Pedersen.

Det får ligeledes betydning for TV2 Sports transmission i morgen aften. Stationen skulle have sendt fra Herning, men omdirigerer i stedet tropperne til Odense og sender matchen mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE. 

Det oplyser TV2 Sport. 


RØNDBJERG BEKRÆFTET: Spiller i morgen for Rungsted RØNDBJERG "PÅ VEJ HJEM": Mulig Rungsted-debut i morgen