Rungsted var "planmæssigt" foran på hjemmebane, men gæsterne gav sig på ingen måde i Concordium Arena tirsdag aften

Rungsted Seier Capital-Frederikshavn White Hawks 4-5 (2-1,0-2,1-2)

Alt fungerede egentlig som det skulle for Rungsted Seier Capital i hjemmekampen mod Frederikshavn.

Første periode bød på to powerplay-mål: Det første blev sat ind af Olle Liss, der ligner en "juvel", som Rungsted snart skal købe hjem for sæsonen, mens Tim Welin, der ser ud til at have fået mere ansvar efter Morten Jensens farvel, hamrede 2-0 ind for hjemmeholdet. 

I denne sæson er Frederikshavn ikke et hold, der giver sig. Oliver Gatz Nielsen stødte med frem og reducerede kort før pausen for vendelboerne, der dermed var med i kampen igen.

I anden periode åd gæsterne sig stille og roligt ind i kampen.

Da der var spillet lige omkring 26 minutter var Leo Ring på spil. Finnen tog smart fat i pucken fra kort afstand og trak den op i nettaget bag Grubak i Rungsted-buret. Og to minutter før pausen satte gæsterne sig stenhårdt fast i Rungsted-zonen

Der blev spillet lynende hurtigt fra gæsternes side, og til sidst var Christopher Rübenach, der var helt fri og blot kunne støde pucken ind til Frederikshavn-føring. 

Sikke et comeback fra White Hawks, men Rungsted gav sig heller ikke. Olle Liss var på spil igen, da han med et par vidunderlige træk spillede sig selv fuldstændig fri til skud. 

Olle Liss viste, at man slet ikke skal give ham så meget plads, som han fik lige netop i den situation. 

Albert Schioldan og Christopher Frederiksen ville vinde kampen. Sammen kombinerede og pressede de sig til to scoringer, så Frederikshavn bragte sig på 5-3 med med fem minutter igen.

Nok fik Rungsted reduceret i slutfasen, men nordjyderne tog altså alle tre point med hjem og viste, at de mener det ret alvorligt i denne sæson. 

Ni point for fire kampe er en regulær drømmestart for White Hawks, mens Rungsted kom en anelse ned på jorden igen efter to flotte udekampe til at begynde med. 


Frederikshavns forløsning: Endelig lykkedes det at vinde på udebane i ordinær tid WHITE HAWKS HENTER UNGARSK landsholdsmålmand