Mere om kampen søndag eftermiddag i Kvik Hockey Arena

Herning-Frederikshavn 4-6

White Hawks havde god opbakning i Herning. 150 supportere tilbragte søndagen i det midtjyske, og fanklubben White Hawks Hvide Hær havde en fyldt bus med veloplagte fans.

Igen var der mest knald på Lasse Lassen og Morten Poulsen i offensiven hos Herning. De to ligner i den grad bærende kræfter hos midtjyderne i denne sæson.

Frederikshavn skød 10 af kampens 11 første skud og forcerede altså voldsomt i starten af kampen. Det endte med en åbningsscoring af Nikolaj Krag-Christensen.

Det er ikke fordi Herning vælter sig i point fra de udenlandske spillere i indeværende sæson endnu. Søndag leverede Cam Brace to assister, mens Brodie Dupont scorede sit andet sæsonmål på oplæg af den store russer Dimitri Kostromitin, der satte sin anden assist ved samme lejlighed.  

Den bustur var White Hawks tv med på, og er i gang med at lave et længere indslag om turen, som kan ses inden længe på nordjydernes hjemmeside.

Der var High Five fra direktør Henrik Andersen i omklædningsrummet, inden vendelboerne måtte på isen til ekstra hyldest fra de medrejsende fans

Dane Fox måtte udgå inden der var spillet 10 minutter. Den sympatiske Fox ligner ikke en der spiller i næste uge, hvor White Hawks har kampe mod SønderjyskE og to gange Esbjerg

Radim Piroutek krydrede søndagen med et mål, to assister, og så blev han også onkel til en lille ny. En begivenhedsrig søndag for den unge høge-forward

1403 tilskuere var på plads i Kvik Hockey Arena, hvor publikum ikke var frygtelig tilfredse med indsatsen i de to første perioder. I Herning frygter tilskuerne formentlig en gentagelse af den noget pauvre sæson i fjor.


GALLERI: Herning Blue Fox-Frederikshavn White Hawks Kampnoter: Rundt om Rungsted Seier Capital-Herlev Eagles