1. divisionsklubben gør et scoop ved at hente den tidligere Blue Fox-spiller til klubben

Jutland Vikings er klar med en solid forstærkning til den kommende sæson.

Kristoffer Astorp, den mangeårige Herning- og også Frederikshavn-spiller, skifter nemlig til Aarhus-klubben for den kommende sæson. Astorp er en stærk ledertype, der også har landskampe på sit cv. 

Jutland Vikings-direktør Cliff Nielsen glæder sig over kontrakten og siger følgende: 

- Jeg kender Kristoffer gennem mit private netværk, og da jeg hørte, at han ville trække sig fra fuldtidsprofessionel ishockey for at få mere tid til sin erhvervskarriere, var det bare om at få snakken i gang. Han bor jo allerede i byen, så hvad ville være mere naturligt end at fortsætte med ishockeyen, om end i en lidt nedskaleret version, som giver ham mulighed for også at få tid til sit arbejde

- Jeg har jo spillet ishockey hele livet, men med kun 24 timer i døgnet er det blevet sværere og sværere at få tid til både ligaishockey med 45 grundspilskampe plus et slutspil og en erhvervskarriere. Programmet i 1. division er ikke nær så tæt, og træningstiderne ligger godt i Aarhus. Så jeg glæder mig over muligheden, og til forhåbentligt at være med til at skaffe et nyt sæt medaljer til Jutland Vikings, siger Astorp. 

- Set fra sidelinjen har man jo altid undret sig over, at ishockeyen i Danmarks andenstørste by ikke har kunnet få så gode forhold at man har kunnet skabe et ligahold. Men det ser ud til, at der er noget godt på tegnebrættet, og med snakken om to haller, så mærkes det som om, der blæser en positiv vind omkring sporten i byen. Så nu vil jeg nyde pausen, og se frem til at se så mange som muligt i Skøjtehallen efter ferien, lyder den positive besked. 


Rødovre Mighty Bulls henter to unge talenter i Gentofte ESBJERG ENERGY mangler fem-seks spillere for at fuldende truppen