Angriberen forlænger sin kontrakt med Bulldogs

Det bliver med Lukas Lundvald Nielsen på holdet, at Odense skal styre resten af sæsonen hjem. I jagten på de foranliggende hold har fynboerne nemlig forlænget kontrakt med den arbejdsomme angriber, der kom til klubben i begyndelsen af sæsonen efter et afsluttet ophold i britisk ishockey.

Det skulle have fortsat i Manchester Storm, men det blev i stedet Odense for Lundvald, der fik kontrakt frem til 1. december. Den forlænges nu.

- Lukas har indtil videre været en vigtig del af holdet og vi har forhåbning om, at han i den resterende del af sæsonen vil bidrage med endnu mere offensivt end han allerede har gjort, siger sportschef Henrik Benjaminsen i en pressemeddelelse fra klubben.

- Aftalen gælder foreløbig for resten af sæsonen, men forhåbentligt kan dette være starten på en længerevarende samarbejde, således at Lukas Lundvald kan være med i den langsigtede plan i Odense Bulldogs, lyder det fra den fynske klub. 


VIDEO: Højdepunkter fra Odense-Aalborg VIDEO: Højdepunkter fra SønderjyskE-Herlev