Vestjyderne vandt stensikkert over fynboerne

737 tilskuere havde trodset sommervejret udenfor og var taget til ishockey i Odense tirsdag aften - også en ret pæn flok fra Esbjerg, der lavede fin stemning og bakkede godt op om gæsterne.

De var nærmest også i en form for glædesrus, for efter blot 23 minutter førte Esbjerg med hele 7-0 og kort efter byttede Odense målmand, for Emil Zetterquist lod sig udskifte med Frederik Søgaard, der faktisk holdt buret rent i resten af kampen.

Esbjergs målscorere var Rasmus Bjerrum (2), Edvards Bergmanis, Tobias Ebener, Sebastian Skovning, Niklas Andersen og Thomas Mondrup.

Efter den bemærkelsesværdige start på kampen var resten af matchen faktisk en jævnbyrdig affære. Odense svensker Didrik Henbrant scorede det sidste mål, da han kom fri på Nicolaj Henriksen, der stod i Esbjerg-målet på aftenen.

Det skal siges, at begge hold manglede rigtig mange spillere, blandt andet de nordamerikanske profiler, der endnu ikke har fået arbejdstilladelse. 

 


Sønderjyske henter Alexander Ytterell Sønderjyske: Grossmann langtidsskadet, Carlsen allerede på is igen