"Tilbagevenderen" får stor rolle i sin barndomsklubben

Efter et par sæsoner i SønderjyskE med en Metal Liga-titel som afkast, er Mads Eller tilbage på barndommens is i Rødovre.

Og her kommer Eller straks til at spille en større rolle, idet han er udpeget som kaptajn. Det blev afsløret ved den nylige spillerpræsentation i Rødovre. 

Eller kommer med kæmpe erfaring - ikke blot som mangeårig Metal Liga-spiller, men også med mange sæsoner i svensk og nordamerikansk juniorhockey på højeste niveau og såmænd også korte ophold i ECHL og til sidst Kasakhstan, inden han vendte tilbage til Metal Ligaen og SønderjyskE.

Man kan vel lidt drilsk sige, at dommerne nok skal forberede lidt ekstra tid til at diskutere, når den altid debatlystne Mads Eller nu får rollen som "talsmand" på isen. 

Ikke desto mindre er det et ganske logisk valg på et Rødovre-hold med mange nye unge kræfter, der med sikkerhed kan drage fordel af at se og lytte til Mads Eller professionelle tilgang til sporten. 

Eller står noteret for 259 Metal Liga-kampe og 121 point i Metal Ligaen. 

Han får Johan Lundgren og Magnus Povlsen rollerne som assisterende kaptajner. 


Thörnberg tilbage - tidligere Metal Liga-topscorer til Odense Anton Johansson fortsætter i Herlev Eagles-forsvaret